Gnists læringssyn

Læs om projektbaseret læring (PBL), aldersintegreret læring, relationskompetence, børnenes seks behov.

Prøve-, karakter- og lektiefri

Som friskole skal vi stå mål med undervisningen i folkeskolen, og dette sikres ved at følge folkeskolens officielle fællesmål fuldt ud, herunder Undervisningsministeriets vejledende læseplaner, i alle fag. Vores metodiske tilgang til undervisningen er dog anderledes og projektbaseret, hvilket betyder, at fagene integreres tematisk i udforskningen af autentiske emner, der betyder noget for nogen.

Projektbaseret læring muliggør en holistisk tilgang til emner, og styrker barnets forståelse og interaktion med verden gennem en bevidsthed omkring den kompleksitet og forbundethed, vores omgivelser består af.
Undervisningsmetoden, som er bredt anerkendt i særligt USA, er inspireret af Design Thinking og markant anderledes end traditionel fagfaglig undervisning, da den som udgangspunkt tilgår problemstillinger tværfagligt og med fokus på at lade barnet selv opdage, hvad et emne handler om - før det præsenteres for systemet bag.

Vi ønsker at værne om børns nysgerrighed, begejstring og lyst til at lære. Når vi kalder Gnist en projektbaseret skole, handler det ikke kun om formen på undervisningen (PBL), men i høj grad også om det læringssyn, der ligger til grund for den: Nemlig synet på læring som noget, der foregår overalt og hele tiden i en livslang proces, hvor både fejl og succesoplevelser har betydning for outputtet. Vi lærer ikke ens, og vi har forskellige ressourcer og kompetencer.

Derfor er Gnist en prøve-, karakter- og lektiefri skole, hvor børnene i stedet dokumenterer og reflekterer over deres udvikling gennem bl.a. porteføljer. I slutningen af hvert skoleår skriver den lærer, man er tilknyttet gennem sin familiegruppe et årsbrev til hver enkelt elev, som vil indgå i porteføljerne. Her bliver barnet set og anerkendt for sin personlige betydning samt faglige og sociale ståsted og udvikling.

Ved overgangen til diverse ungdomsuddannelser (UU) er der mulighed for at gå til optagelsesprøve uden en traditionel afgangseksamen, og der er tilknyttet en UU-vejleder til skolen.

Aldersintegreret læring

Overskuddet til at være kreativ starter med trygge relationer og faste rammer. På Byskolen Gnist arbejder vi ikke med klasser i traditionel forstand, men i stedet med familiegrupper (også kaldet børnehold), hvor børnene aldersintegreres på tre niveauer: 0.-3. klasse samlet, 4.-6. klasse samlet og 7.-9. klasse samlet.

Ved at børnene integreres på tværs af alder, får de mulighed for at lære med og af andre, der er både ældre og yngre end dem selv.

Hver familiegruppe består af ca. 20-23 børn og en primærvoksen, og der tages højde for det enkelte barns personlige, sociale og faglige behov og kompetencer i integreringen. Gruppen er den faste base, man møder ind hos om morgenen og arbejder projektbaseret sammen med.

Hvad

Byskolen Gnist er funderet i et relevant og nærende læringsmiljø, og derfor arbejder vi i trygge og inspirerende rammer med få og kendte voksne, anerkendelse, meningsfulde projekter med betydning, hvor mod, nysgerrighed og fællesskab er i højsædet.

Vores læringsprincipper er bl.a. baseret på Louise Klinges forskning i relationskompetence og børns behov, og på leg, compassion og projektbaseret læring.

Vi ønsker at styrke og dyrke det unikt menneskelige, som teknologien ikke kan tilbyde, og arbejder derfor med de menneskelige, sociale og emotionelle ressourcer. 

Gennem projektbaseret læring arbejder vi dagligt med elevernes læring i meningsfulde kontekster, hvor sikringen af basale færdigheder (læsning, skrivning, regning) foregår som en implementeret og interessebaseret del af projekterne.

Hvordan

På Byskolen Gnist vil vi lære børnene at stille spørgsmål og turde at tage initiativ og prøve ting af. Gennem kreativitet og leg som en del af alle hverdagens aspekter på Gnist, gør vi os derfor umage for at skabe et læringsmiljø, hvor vi hilser fejl velkomne som en del af en naturlig læringsproces, for at børnene bevarer deres medfødte mod, nysgerrighed og gnist. Dette starter med, at de voksne tør vise sårbarhed.

Gennem arbejdet med compassion, mindfulness og følelsessprog vil vi lære børnene at stå stærkt i sig selv med en vedvarende forbindelse til deres krop, system og kerne med en tro på, at de hver især har noget særligt at bidrage med til verden.

Herudover bruger vi på Gnist fleksible mødetider og aldersintegration som en del af arbejdet med at opfylde børnenes individuelle behov og samtidig styrke oplevelsen af samhørighed.

Relationskompetence

Det er vigtigt for os, at de voksne på skolen handler relationskompetent sammen med børnene og hinanden. Gennem positive relationer skabes der nemlig tillid og respekt, hvilket har indflydelse på den modtagelighed, børnene har for det faglige.

Den voksne relationskompetence skal sikre, at barnet har det godt og udvikler sig alsidigt. Derfor er det er essentielt, at de voksne på Gnist kan lide børn, og at børnene kan mærke de voksnes interesse for dem. Derfor arbejder vi med emnet løbende, herunder på vores pædagogiske dage.

Børnenes 6 behov

Louise Klinge har med sin egen og andres forskning pointeret, hvad der har betydning for, at børn og unge trives og udvikler sig bedst muligt. Hun peger på 6 behov, der er helt afgørende forudsætinger for trivsel og udvikling:

  1. Tryghed

  2. Autonomi

  3. Kompetence

  4. Samhørighed

  5. Sundhed

  6. At bidrage

Hverdagen på Byskolen Gnist er designet med omtanke for at opfylde de 6 behov bedst muligt.

Gnist børn og unge

På Gnist har vi en vision for vores børn og unge. Derfor har vi undersøgt de karaktertræk, der bedst beskriver et barn, der har gået på Gnist. Vi har fokuseret på at forstå, hvad de er i stand til, hvad de foretager sig, hvad de siger, og hvad de ønsker at opnå.

For at uddanne og danne til dette, har vi også kigget på hvad der så kendetegner os voksne på Gnist - hvad gør vi for at understøtte dette?

Gnist Modellen 

Vi har skabt vores egen lærings- og dannelsesmodel - Gnistmodellen.

Ved at eje vores unikke model sikrer vi, at vores fokus forbliver på det afgørende.
Vores mål er at udstyre vores børn og unge med faglige, personlige og sociale kompetencer, så de ikke blot kan navigere i, men også aktivt medskabe fremtiden.
Modellens cirkulære form symboliserer den dybe kærlighed til livslang læring, som vi ønsker at indgyde i vores børn.

Mens vi bakser med problemet udvikles den karakter, der forudsætter løsningen ”

— LØGSTRUP

Projektbaseret læring

Verden er kompleks og vævet sammen i et tæppe af sammenhænge. Fra den dag, vi træder ind i denne verden, er vores oplevelse af den helhedsorienteret. På Gnist er vores foretrukne undervisningsmetode er derfor projektbaseret læring, der muliggør en holistisk tilgang for at støtte barnets forståelse og interaktion med verden.

Projektbaseret læring adskiller sig markant fra traditionelle undervisningsmetoder. Denne tilgang inkorporerer tværfagligt arbejde i daglig undervisning gennem realistiske projekter, der integrerer traditionelle skolefag. Elementer fra entreprenørskab og design thinking inspirerer til denne innovative undervisningsmetode.

Et forløb inden for projektbaseret læring følger seks faser, der sammen guider børnene igennem en autentisk læringsrejse.

Faserne i projektbaseret læring

Hvert PBL-forløb rummer et emne og en proces. Og mens emnet skal drive forløbet og vække nysgerrighed og motivation hos børnene – så er det faktisk processen, der er den primære læringssintention i arbejdsformen.
Ved gang på gang at bevæge sig igennem de 6 faser (undersøgelse, planlægning, produktion, feedback, præsentation, refleksion), opbygger børnene en forståelse for delelementernes værdi og betydning for produktet, de stifter bekendtskab med metoder, materialer og handlemuligheder i verden, og de laver vigtige fejl, som bringer ny læring med sig.
I et projektbaseret læringsforløb skabes der dermed en kombination af teori og praksis, som har til formål at skabe en meningsfuld kontekst for læring, hvor børnene kan se, hvordan deres viden kan anvendes i virkelige situationer.

Derfor fylder fase-forståelse meget i undervisningen, særligt i skolens start, hvor vi følges struktureret ad på holdene – i højere grad nu, end når alle bliver mere vante og selvkørende. 

1. Launch-fasen (undersøg!)

Gennem et engagerende spørgsmål etablerer et vi et problem: et tema baseret på egne ideer, børnenes ideer og ønsker, eller lokale cases fra virksomheder, kommune eller organisationer og foreninger.

Et engagerende spørgsmål har ikke har et enkelt svar, og er designet til, at børnene kan gå på opdagelse i det og finde deres egen indgangsvinkel til at besvare det.

Formål med fasen:

  • At skabe mulighed for forskellige indgangsvinkler 

  • At vække interesse og nysgerrighed

  • At aktivere sanselige oplevelser, erfaringer og input

  • At skabe mening for, hvorfor vi skal arbejde med projektet

Vigtigt for os på Gnist:

  • At stille et godt engagerende spørgsmål

  • At projektet er autentisk: har betydning for nogen

  • At vi finder på noget sjovt og på noget, som børnene på skolen vil huske

  • At vi sorterer, skaber overblik og giver projektet retning

  • At vi løbende idé-genererer på next step


2. Planlægningsfasen (strukturér!)

Vi researcher, interviewer, og der arrangeres udflugter, inviteres eksperter mv. Fokus er på nuancer og forskellige perspektiver på emnet.

Formål med fasen:

  • At opstille succeskriterier for vores produkt

  • At skabe muligheder for at besvare det overordnede spørgsmål

  • At skabe bevidsthed om roller og samarbejde

  • At skabe overblik og struktur på resten af projektet: hvad skal vi bruge, hvem skal vi bruge, hvor lang tid har vi?

  • At eablere en fælles mission med god ejerskabsfølelse omkring forskelligartede bidrag

Vigtigt for os på Gnist:

  • At vi genbesøger fasens formål undervejs i projektet

  • At vi skaber en god grundstruktur for, hvordan vi planlægger et projekt og tænker ud i fremtiden

  • At den voksne er tydelig og konkret i forhold til rammesætning og forventninger

  • At den voksne stiller de rigtige spørgsmål og benspænd 

  • At faglige mål præsenteres og berøres


3. Skabelsesfasen (producér!)

Viidéudvikler og går i gang med at skabe et produkt, der kan besvare det engagerende spørgsmål. Børnene opnår konkrete færdigheder, mens de skaber indhold, der er forbundet til verden omkring dem.

For at skabe relevante produkter, integreres fagfaglig og praktisk undervisning, der understøtter proces og færdigheder.

Formål med fasen:

  • At give børnene mulighed for at integrere den viden, de har opnået 

  • At skabe mulighed for at eksperimentere med flere forskellige løsninger 

  • At sandsynliggøre hvordan børnenes ideer har manifesteret sig i praksis 

  • At forsøge sig med noget, fejle og lære, og forsøge igen

  • At lære med kroppen forrest 

Vigtigt for os på Gnist:

  • At have forskelligartede naterialer til rådighed 

  • At invitere folk ind med skills, der kan læres videre til børnene

  • At der bliver produceres skitser, tages noter og tages billeder, som dokumenterer processen flere gange undervejs i projektperioden 

  • At alt gemmes, så det kan vises frem til sidst

  • At der bliver sagt JA til skæve ideer, at der bliver givet tid, plads og opmuntring

4. Feedback-fasen (giv & modtag!)

Ud fra de i fællesskab etablerede succeskriterier for produkterne træner børnene at give og modtage konstruktiv feedback, som er upersonlig og rettet mod et fælles ønske om at forbedre vores besvarelse af det engagerende sprøgsmål gennem optimerede produkter.

Formål med fasen:

  • At belyse hvordan de enkelte steps i processen har haft betydning for outcome

  • At børnene får øje på egen læring

  • At forbedre, udvikle og optimere produkterne

  • At lære både at give og modtage konstruktiv feedback 

Vigtigt for os på Gnist:

  • At se på det, der er skabt gennem succeskriterierne 

  • At skabe et trygt rum, der normaliserer finetuning

  • At skabe bevidsthed om, at vi er sammen om at forbedre

  • At alle kan give feedback

  • At have fokus på de tre K’er = kærligt, konstruktivt, konkret

  • At arbejde efter en fast struktur samt en synliggørelse af værdien af feedbacken

5. Præsentationsfasen (præsentér!)

Vi præsenterer vores produkt(er) for et autentisk publikum, for hvem emnet betyder noget og bidrager meningsfuldt til noget i deres liv. Præsentationsformen afhænger af produkttypen.

Formål med fasen:

  • At sætte ord på læringsprocessen: fra erfaring til inspiration, til ide, til konstruktion, til forfining, til resultat

  • At udvise mod og skabe stolthed

  • At perspektivere læringen

  • At inspirere hinanden 

Vigtigt for os på Gnist:

  • At gøre dagen for præsentationen til noget særligt, som børnene glæder sig til

  • At skaber en kultur, hvor vi føler os trygge i at vise frem og fortælle

  • At vi er gode rollemodeller for hinanden ift. adfærd: lytte, spørge, klappe og rose

  • At arbejde aktivt med tidsperspektivet i at have en deadline

6. Refleksionsfasen (reflektér!)

Hvert projekt afsluttes med en struktureret refleksionsproces, der er afgørende for at evaluere barnets læring i henhold til konkrete fagmål og læringsintentioner. Den voksne guider børnene gennem en systematisk refleksion, der giver indsigt i individuelle præstationer og skaber mulighed for at justere undervisningen i overensstemmelse hermed.

Formål med fasen:

  • At tænke hele projektet igennem, gennem en række spørgsmål: “Hvordan ser jeg anderledes på emnet i dag, end da vi startede projektet? Hvordan kom jeg fra A til B? Hvad fungerede godt, og hvad kan gøres bedre næste gang? Hvad vil jeg gerne øve mig på?”

  • At komme rundt om både faglig og social læring 

  • At reflektere over læringsprocessen og tage læringen med sig ind i næste projekt

  • At give den voksne mulighed for at spore sig ind på børnegruppens måde at lære på 

Vigtigt for os på Gnist:

  • At give plads til både fast struktur for refleksionen og plads til børnenes helt egne oplevelser 

  • At strukturere øvelser og dokumentere læringen 

  • At skabe noget synligt, vi kan se tilbage på

  • At nuancere børnenes narrativer om sig selv og projektet

Sikring af de basale færdigheder

Formålet med projektbaseret læring er, i ligeså høj grad som i den traditionelle folkeskole, at sikre børnenes basale færdigheder som læsning, skrivning og regning; med PBL som didaktisk udgangspunkt skal de basale færdigheder blot sikres i en mere meningsfuld sammenhæng. I arbejdet med hele projekter, der foregår i samarbejde med andre, får børnene mulighed for at føle og følge egen motivation for at løse opgaven, tilegne sig ny viden og nye kompetencer, samtidig med at de træner evnen til samarbejde med hinanden og de voksne. På Byskolen Gnist er projektbaseret læring ikke én fast størrelse; den tager form efter børnenes alder, sådan at der ved de mindste børn nærmere er fokus på læring som noget legende, naturligt og sjovt, end hos de ældste, der med tiden vil lære også at strukturere og lede dele af processen mere selvstændigt. Børnene arbejder sammen på tværs af alder, når det giver mening i et givent projekt, fordi vi tror på, at alle har noget særligt at bidrage med og lære af hinanden.


“

Kids will find learning when they have a unique desire or voice within themselves that they want to do something with. So, give the kids a reason to read! It will create a better foundation for the kids to learn to read – same with writing: If they have something to say, help them find that reason to say it, and they will do it. A lot of progressive research suggests, with evidence, that there is no reason to sit kids down and read ’Søren og Mette’ all together at once. Instead of a rigid schedule, it needs to move with the kids.

Stifter og partner, Imagine If
Udviklingskonsulent, projektbaseret læring

Loni Bergqvist

Universaler

Universaler handler om det, der rører os alle som mennesker og angår således det hele og almene. Gennem universaler kan børnene opleve kompetence, idet hvert universale omhandler temaer og emner, som vedrører børnene selv og i samme omgang behandler universalerne både det naturvidenskabelige, humanistiske og praktisk-musiske område (Corneliussen et al., 2018).

Universalerne

  • Hverdagsliv

  • Mennesker

  • Bolig

  • Natur

  • Psykologi

  • Kommunikation

  • Omsorg

  • Mad

  • Fællesskab

  • Kunst

  • Jorden

  • Teknologi

  • Kultur

  • Krop

Universalerne indgår i projekterne på skolen som hovedemner, som de engagerende spørgsmål udspringer af eller relaterer sig til. Et hovedemne kan sagtens bestå af to universaler sammen – f.eks. natur og mennesker. Herunder findes det ledende spørgsmål, som børnene skal arbejde med i projektet, og i dét arbejde implementeres de traditionelle skolefag, som det giver mening. Som udgangspunkt kan alle skolefag implementeres under alle universalerne. Fag- områderne dansk, engelsk, matematik, bevægelse og historie vægtes især.

Fag fremmer silotænkning, som i høj grad har bidraget til nogle af verdens store problemer. Verden kalder på mennesker, der tænker systemisk, forstår sammenhænge og indbyrdes relationer – og som er bevidste om egen påvirkning af resten af systemet.

I løbet af skoletiden vil alle børn og unge på gnist derimod fordybe sig i universaler. Universaler betyder ‘det, der er alment’. Den detaljegrad, der arbejdes med, vil variere afhængigt af det enkelte barns interesser og evner. Men alle børn og unge vil igennem deres skoleliv have haft god tid til fordybelse i universalerne.

“

Louise Klinge

Børne- og skoleforsker