Evaluering og opfølgning

På Byskolen Gnist er vi engagerede i at sikre et dynamisk og effektivt læringsmiljø, hvor børnenes udvikling er i centrum. Vores primære undervisningsmetode er projektbaseret læring (PBL), hvilket betyder, at vores evalueringssystem er designet til at understøtte og fremme denne tilgang til undervisning, samtidig med, at vi dokumenterer, hvordan vores undervisning står mål med folkeskolens fællesmål.

Formål med evaluering

Vores evalueringssystem er grundlaget for at opnå indsigt skolens børns forståelse, færdigheder og kompetencer. Målet er at give en retfærdig, meningsfuld og omfattende vurdering af deres udvikling, fremskridt og præstationer. Ved at lave evalueringsplaner sørger vi endvidere for at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering, så vi bedst muligt kan belyse og videreudvikle på vores undervisning og daglige virke som skole.

Vi ser denne løbende og systematiske evaluering som et redskab, der er med til at fastholde fokus i hverdagen og sikre, at vi er tro mod vores værdier og virke, som alle skolens parter er medvidende om og forpligtede på. Den ligeværdige samtale er det bærende fundament i al evaluering, der inddrager børn og unge på Gnist. Igennem dialog og samtale ønsker vi at skabe en bevidsthed om undervisningens læringsprocesser, ansvar og de mangeartede måder, hvorpå man kan tilegne sig viden.

Med vores evaluering ønsker vi at: 

• Forbedre og udvikle 

• Reflektere og bevidstgøre 

• Dokumentere og begrunde 

• Give erfaringer og drage nytte af disse

Principper for evaluering: Barnets udbytte

Formativ evaluering:

• Gennem formativ evaluering peges børnene fremad til deres næste udviklingstrin. Dette praktiseres særligt gennem systematisk feedback, som er en central praksis og kompetence i projektbaseret læring, der trænes og udføres af både børn og voksne på skolen.

• De voksne (lærerne) og de autentiske samarbejdspartnere, der knytter sig til det enkelte PBL-projekt, giver løbende feedback og respons undervejs i projekter, for at støtte børnenes læring, forbedring og forståelse af både emne og proces.

• Børnene selv giver hinanden feedback ud fra en struktureret ramme og fællesforståelse for mål og ambition (peer-to-peer-evaluering og systematisk refleksion).

• Der afholdes diverse samtaleformater med børn og forældre på skolen, der understøtter den formative evalueringspraksis, herunder børnestyrede skole-hjem samtaler, hvor børnene kan øve sig i at præsentere deres eget arbejde for forældre og voksne på skolen.

Porteføljeevaluering (selv- og samevaluering):

• Refleksion udgør den sidste og afsluttende fase af et PBL-forløb, hvor den får hovedfokus. Inden da, har refleksion fundet sted løbende i projektets indledende fem faser.

• I refleksionsfasen gøres status på børnenes læring, gennem dokumentation af processen og identifikation af udviklingspunkter i en individuel portefølje. Herved opbygges gennem selv- og samrefleksion (med de voksne) individuelle vidnesbyrd, der viser børnenes arbejde og refleksioner, hvilket giver et holistisk billede af deres udvikling og ståsted. Evalueringsformen styrker samtidig barnets metakognitive færdigheder.

Forløbsvurdering:

• For at opnå indsigt i vores metodiske tilgang til undervisningen, og børnenes oplevelse heraf, foretager vi individuelle forløbsvurderinger af hvert gennemført projekt. En forløbsvurdering indeholder tre dele, som til sammen udgør evalueringen:

• Dialog og evaluering med primære voksengrupper, samt pædagogisk leder:
  Denne del fokuserer på at inddrage de centrale voksne aktører og den pædagogiske leder i en refleksiv samtale om PBL-forløbet. Diskussionen omfatter en dybdegående analyse af metodens anvendelse og effektivitet.

• Feedback og evaluering med børn og unge, samt pædagogisk leder:
  Denne del fokuserer på at indhente feedback fra vores børn og unge, da de udgør den direkte målgruppe for undervisningen. Sammen med den pædagogiske leder vurderes det, hvordan PBL-metoden har påvirket deres læring og engagement. Vi kigger altså på det forgangne forløb og peger frem mod det næste. 

• Inddragelse af forældre i evalueringen, gennem dialog med pædagogisk leder:
  Denne del fokuserer på at inkludere forældrenes perspektiv i vurderingen af PBL-forløbet. Gennem en dialog med forældre og den pædagogiske leder søges indsigt i, hvordan undervisningsmetoden har påvirket elevernes læring og udvikling set fra et forældreperspektiv.

Summativ evaluering:

• Gennem summativ evaluering kan børnenes samlede præstationermvurderes i forhold til projektets mål og kriterier. Alle voksne på skolen har mulighed for at benytte sig af tests og diagnostiske prøver for at tydeliggøre om et undervisningsforløb har levet op til sin målsætning og forenklede fælles mål - dette for at informere vores generelle metodiske (og prøvefri) tilgang, ikke for at erstatte den.

• Traditionelle prøveformer kan bruges i passende omfang for at vurdere grundlæggende viden og færdigheder, hvis der er brug for dét, og det kan give mening i den samlede kontekst. Hvis vi som skole vurderer, at det giver mening at lave en prøve, bliver forældrene i den pågældende familiegruppe informeret, så vi kan lave vurderingen i fællesskab.

• Vi betragter denne summative form for evaluering som et supplement til af den overordnede formative, som kan præcisere det samlede billede.

Årlig udtalelse og timeopgørelse:

• Hvert barn modtager årligt en opsummerende udtalelse om sin læring og udvikling i hvert projekt fra sin primærvoksen, hvori det årlige timetal i hvert fag noteres som det har fordelt sig på tværs af projekterne.

Basis for evaluering: Projektbeskrivelser, forløbsvurdering og evaluering af skolens samlede undervisning

De voksne (lærerne) udarbejder projektbeskrivelser for undervisningen i hvert projekt, hvor fag, fagmål, indhold og didaktik beskrives. Herved fremgår vejen til at nå de intenderede mål for de givne projekt. Det er på baggrund af disse projektbeskrivelser, at vi foretager evalueringen af barnets læring og udbytte. Hertil supplerer vores forløbsvurderinger med indsigt i den metodiske dimension af PBL, så vi løbende kan justere efter effekt og outcome.

Fordi vi har aldersintegrerede hold, arbejder vi ud fra fællesmål på højeste klassertrin, der er repræsenteret i en given famiuliegruppe, suppleret af fællesmål knyttet til de øvrige klassetrin på holdet. I selve undervisningen tages der højde for det enkelte barns klassetrin i arbejdet mod et givent fagligt/socialt mål.

Der evalueres og udvikles endvidere løbende på undervisningen og på elevernes trivsel på de ugentlige personalemøder og teammøder, samt på pædagogiske dage. Hvert skoleår afholdes 3-5 pædagogiske dage, hvor der arbejdes med udvikling og evaluering af forskellige emner fra skolens hverdag eller idégrundlag.

Al evaluering af vores læringspolitik afspejler vores forpligtelse til at skabe et læringsmiljø, der understøtter og fremmer PBL-metoden. Vi opfordrer alle interessenter til at engagere sig aktivt i denne proces og ser frem til at se vores børn og unge trives og vokse gennem deres læringsrejse på Byskolen Gnist.

Hvert år udpeges et fokusområde, hvor der udarbejdes en evalueringsplan og en opfølgningsplan for det pågældende område.

Forberedelse til ungdomsuddannelse i udskolingen:

I skolens første leveår har vi etableret et værdifuldt samarbejde med læringsplatformen Taksinto for at styrke vores evalueringssystem af undervisningen og læringsudbyttet i særligt udskolingen, hvor børnene skal rustes til evt. ungdomsuddannelse inden for nær fremtid. Taksinto er en databaseret evalueringsplatform til tracking af personlig og social udvikling. Systemet integrerer en læringslog, der dokumenterer børnenes faglige fremskridt og dannelse.

Valget af Taksinto begrundes i systemets evne til at:

• Skabe overblik over det faglige indhold og forventninger til læring

• Imødekomme diversiteten blandt vores børn og unge ved at tilpasse sig forskellige niveauer og læringsstile

• Synliggøre læring og give øjeblikkelig indsigt i individuelle fremskridt, hvilket gør det nemt at identificere, hvad det enkelte barn har lært og er i gang med at lære for at forberede sig til næste klassetrin eller taksonomiske niveau

• Tilbyde en brugervenlig og intuitiv platform for skolens voksne og børn

Taksinto rulles ud i udskolingen (Flammerne) i primo januar 2024.

Særligt fokusområde for skoleåret 23/24: Metode, læring og fagmål i projektbaseret læring (PBL)

Hvert PBL-forløb rummer et emne og en proces. Og mens emnet skal drive forløbet og vække nysgerrighed og motivation hos børnene – så er det faktisk processen, der er den primære læringssintention i arbejdsformen. Ved gang på gang at bevæge sig igennem de 6 faser (undersøgelse, planlægning, produktion, feedback, præsentation, refleksion), opbygger børnene en forståelse for delelementernes værdi og betydning for produktet, de stifter bekendtskab med metoder, materialer og handlemuligheder i verden, og de laver vigtige fejl, som bringer ny læring med sig.

Derfor fylder fase-forståelse meget i undervisningen, særligt i skolens start, hvor vi følges struktureret ad på holdene – i højere grad nu, end når alle bliver mere vante og selvkørende. 

Visualiseringen af projekternes faser og kommunikationen af proces, samt dokumentation af læring herigennem, er derfor i centrum i dette skoleår. Vi arbejder målrettet på at opbygge et stærkt fælles sprog for vores tilgang, samt formater for evaluering og vurdering. Dette er vores forløbsvurderinger og en kommende porteføljeindsats en stor del af, så både metodeanvendelse, kommunikation og samarbejde, bliver nøje undersøgt og vurderet som basen for at praktisere PBL.

Denne proces muliggør ikke blot en statusvurdering af det nuværende forløb, men skaber også en retning for fremtidig udvikling og forbedring af undervisningsmetoden som hele. Resultaterne af dette arbejde danner grundlag for identifikationen af specifikke fokusområder, som bliver afgørende for det kommende skoleårs fokusområde.