Hverdagen på Gnist

Se skoledagens opbygning, skolemad og SFO nedenfor.

Tydelige voksne

På Gnist er ligeværd en vigtig værdi. Og den gælder ikke kun børnene på tværs af alder, køn og andre forskelle – den gælder også børnene og de voksne imellem. Det betyder, at alles stemme på Gnist har værdi, at alle høres og ses, også selvom man som barn ikke er lige stillet med de voksne. Det er altid de voksne, der har ansvaret for kulturen; for relationen til hvert enkelt barn, for stemningen i dialogen og kropssproget, for at sætte tydelige rammer og respektfulde grænser. For i sidste ende at bestemme, hvad der er til forhandling. Så børnene er frie til at være børn, under kærlig guidning.

På dén måde handler det ikke om grænseløshed, men om at fostre en samhørighedsfølelse, hvor børn og voksne samarbejder om at udforske det, der er spændende, indenfor en tryg og genkendelig ramme. Det handler om at anerkende børnenes værdi som mennesker med lyst og vilje og evne - uden at give dem overansvar for fællesskabet.

Vi ønsker at invitere børnene til at bidrage med det, der er deres, så de mærker, at de har en betydning og en stemme - altsammen velvidende, at der er en større sammenhæng, der skal tages højde for, når noget skal bestemmes. For os er det netop det, der gør, at et fællesskab kan lykkes, og på den måde er ligeværd tæt forbundet til Gnists øvrige værdier: mod, nysgerrighed, menneskekundskab, kreativitet og leg, handlekraft, bæredygtighed, innovation og entreprenørskab, samt ikke mindst dét, vi netop kalder fællesskab.

Fysiske rammer

På Gnist indbyder de fysiske rammer til leg, læring og nysgerrighed, så det bliver ved at være et sted med masser af liv, hvor både børn og voksne kan sætte deres præg på byen. Gnist skal på længere sigt være et borgerhus, hvor lokalmiljøet i fællesskab får de bedste betingelser for at udfolde sig – entreprenørielt, æstetisk, kunstnerisk eller socialt. Vi vil eks. have en projektbank, som virksomheder/lokalsamfundet kan bruge til at inspirere til projekter på Gnist.

Aarhus er en lille storby omkranset af både vand og natur, og på Byskolen Gnist ønsker vi at udnytte alle de fordele og kulturtilbud, der følger med dette. Med skolens placering i Studsgade er vi i gå- og nem transportafstand til både strand, skov, parker, museer, nyttehaver, legepladser, biblioteker, idrætsanlæg, kulturinstitutioner, virksomheder og andre skoler.

Skærmbrug og digitale medier

Skoletiden er som udgangspunkt mobilfri. Men fordi digitale teknologier fylder meget i dagens samfund, ønsker vi også at styrke børnenes kompetencer og bevidsthed omkring disse. Derfor bruger vi digitale devices i undervisningen, når det er relevant og giver mening ift. projekterne. Her taler vi også med børnene om, hvordan man navigerer i den digitale verden, i håbet om at gøre dem trygge i at komme til en voksen med spørgsmål og tvivl – som det gælder alt andet i øvrigt.

Børn og unge: Mennesker af krop og sjæl

Vi tror på, at det skal være en del af skolens dannelsesopgave at lære børnene at kunne mærke deres krop, at kunne italesætte deres følelser og at kunne være med det – også alt det svære. Det skal bidrage til både børnenes selvforståelse, udsyn og nysgerrighed på verdens kulturer, systemer og principper, som vi alle er en del af og skal være bevidste om. På Gnist skal børnene have kroppen med i læringsprocessen, så de lærer at tale et rigt følelsessprog, hvor både mindfulness, compassion og bevægelse bidrager til motorisk udvikling i sammenfletning med børnenes menneskelige, sjælelige systemer.

Skoledagens opbygning

Læringsflowet på Gnist

Læring og udvikling foregår ikke kun i hovedet; det er nøje forbundet med kroppen og omgivelserne. Der er en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever og erfarer med vores sanser, og det, vi husker på sigt.

På Gnist bestræber vi os derfor på at skabe en helhedsorienteret læringsoplevelse, der strækker sig gennem hele skoledagen. Vi lytter, dufter, smager, mærker, rører ved og ser. Ved at bevæge os, bruge vores kroppe og interagere med andre omkring os på både skolen og i lokalmiljøet, lærer vi verden at kende. Det betyder, at hvert delelement i løbet af børnenes skoledag danner rammen for en holistisk tilgang til læring, udvikling og trivsel.

Tjek ind Når skoledagen starter, tjekker vi ind med hinanden i familiegruppen. Fokus er på social interaktion og resonans, fælles intention for dagen, opbygning af psykologisk tryghed gennem deling med og læring af hinanden. Dette skaber en god overgang til morgensamlingen, så alle børn lander som en del af deres hold, med en god fornemmelse i maven.

Morgensamling — Til morgensamlingen samles alle på skolen, og her øver vi os i fælles opmærksomhed i et større fællesskab. Vi finder vores stemmer og skaber en positiv atmosfære og fællesskabsfølelse. Vi deler tanker med hinanden – fx hvad der sker i hjernen, når vi bliver forelskede, hvad der kendetegner den aktuelle årstid eller højtid, eller hvilke noder, man skal kende for at forstå den rytmiske struktur i ugens sang. Vi læser sangtekster, spiller musik og synger, og der er historieoplæsning i forlængelse af det nummer, vi har sunget, og som børnene kan være med til at vælge. Vi dykker ned i den historiske baggrund for sangene, og opnår indsigt i den tid, de er skrevet i.

Til hver fredagssamling har vi "Kig i familien," hvor børnene på skift deler, hvad der har foregået i deres familiegruppe i løbet af ugen. Dette knytter os tættere sammen på tværs af skolens hold, og hjælper os med at bruge vores krop og sprog til at formidle, udvikle os personligt og opbygge selvtillid.

Bevægelse, musik og leg — To dage om ugen efterfølges morgensamling af en halv times bevægelse, musik og leg, der forbedrer blodcirkulationen og konditionen, træner motorik, styrke, rytmik, sang og instrumenter, samt udvikler sociale relationer og kompetencer. Vi lærer at tage ansvar for vores fysiske og sociale velbefindende, og udvikler forståelse for regler, kompositioner og strategier, som vi løbende reflekterer over og udvikler sammen, så aktiviteterne bliver mere inkluderende i forhold til deltagerne, på tværs af forskelligheder.

Øvelsesbaseret læring — Tre dage om ugen træner vi øvelsesbaseret læring i dansk, engelsk og matematik efter morgensamlingen, så vi styrker vores fagfaglige værktøjskasse i disse bærende færdigheder, herunder læsning, skrivning og regning. Det faglige indhold tager højde for børnenes individuelle niveau og klassetrin.

Formiddagssnack
— Inden projekttid starter, er det tid til en formiddagssnack og en lille pause, der understøtter børnenes fysiske og mentale velvære. Boller, frugt, knækbrød e.l. hentes i køkkenet til hver familiegruppe.

Projekttid — Vi fordyber os i vores projektarbejde, der tager form efter emne, faser og fagfaglige fokuspunkter. Hvert hold har en fast ugentlig tur-dag i projekttiden, som understøtter det aktuelle projekt eller andre fagfaglige indsatser.

Frokost — Vi skaber rammerne for et pædagogisk måltid, ved at spise den samme hjemmelavede mad sammen, som børnene på skift er med til at tilberede i skolens madlaboratorium. Vi betragter måltider som en integreret del af den pædagogiske oplevelse for børnenes trivsel og læringsmiljø på skolen. Et sundt og nærende måltid fremmer energioptimering, støtter kognition, fremelsker sunde spisevaner og skaber socialt samvær. Måltiderne bruges også som læringsmuligheder, hvor børnene lærer om ernæring og forskellige kulturers madtraditioner - samt madlavning som håndværk og en kunst udi timing og mængdeberegning.

Dvale — Efter måltidet afholder vi dvaletid, hvor børnene får en pause fra social interaktion, mens de fordyber sig individuelt på forskellig vis. Dette giver dem mulighed for at restituere og reflektere, hvilket øger evnen til at absorbere og forstå undervisningen. Dvaletiden fremmer den mentale sundhed og træner børnene til at forstå og anerkende deres behov, hvilket gradvist lærer dem at tage ansvar og selvregulere. Her kan man fordybe sig i dagbogsskrivning, i en god bog, en lydbog, fagfaglige opgaver, et instrument eller i håndarbejde.

Projekttid, fortsat — Vi fordyber os i vores projektarbejde, der tager form efter emne, faser og fagfaglige fokuspunkter.

Valgzoner — Vi arbejder på med tiden at kunne tilbyde valgmuligheder om eftermiddagen, der skal styrke børnenes praktisk/musiske færdigheder på forskellig vis og tilføje til deres register af skabelsesmuligheder i forbindelse med produktudvikling i projektarbejdet.


07:30-08:45 Godmorgen

  • Fleksibel mødetid fra kl. 07:30 - 08:45 - barnet møder ind i sin familiegruppe

  • Mulighed for at få morgenmad

  • Mulighed for fordybelse, bevægelse eller kreative sysler


  • Tjek ind i familiegruppen

  • Vi sætter intention og skaber et fælles udgangspunkt for dagen

  • Vi forholder os sammen til dagens ønskede outcomes, og hvad vi gerne vil herfra med, så vi følger projektets timeline.

08:45-09:00 Tjek ind


  • Hele skolen samles og vi siger godmorgen til hinanden

  • Vi synger og lytter til en fortælling om den sang, vi har sunget

  • Børn og voksne har mulighed for at dele informationer

  • Efterfølgende er der motion og leg fra 09:15 til 09:45

  • Mulighed for fx yoga, akrobatik, boldspil, rytmisk dans eller gåtur

  • Efterfølgende er der formiddagssnack og pause

øvestund og bevægelse

09:00-10:00 Samling,


  • Vi fordyber os i projektbaseret læring

  • Mulighed for at vælge ud fra egne interesser

  • Vi tager på udflugter og udforsker virkelighedsnære problemstillinger

  • Læsning, skrivning og regning er naturligt inkorporeret og suppleret af fagkurser

  • Løbende restitution efter behov

10:00-12:00 Projekttid


  • Vi spiser frokost sammen kl. 12

  • Ofte tilberedes maden sammen med børnene som en del af projektarbejdet

12:00-12:30 Frokost


  • Dvalen giver os tid til at trække vejret og få ro på

  • Her kan man fordybe sig individuelt i forlængelse af projektarbejdet eller i form af fagfaglige opgaver, et instrument eller i håndarbejde.

12:30-13:00 Dvale


  • Vi fortsætter fordybelsen i projektbaseret læring

  • Skoledagen slutter typisk et sted mellem kl. 13:00 - 15:00 afhængig af barnets alder. For de ældste børn er der også undervisningsaktiviteter efter 15:00 nogle dage.

  • Vi mødes i en rundkreds med vores familiegruppe og tjekker ud, og alle fortæller noget, de er taknemmelige for

  • For børnehaveklassen og indskolingen (1-3. klasse) er der mulighed for at blive på skolen i Eftergløden (SFO) til kl. 16:30 - og kl. 16:00 om fredagen.

13:00-15:00+ Projekttid


Tirsdage Turdage

  • I hver familiegruppe har vi en fast dag om ugen, hvor vi tager på udflugt i lokalområdet og bruger byen som vores legeplads og læringsrum

  • Det kan fx være på biblioteket, på museum, i parken, på en anden skole eller noget helt andet.

  • Den faste turdag for alle er tirsdag:

    • Mellemtrinnet og udskolingen er på tur i tidsrummet 10:00-14:30

    • Børnehaveklassen og indskolingen er på tur i tidsrummet 10:00-14:00

Skolemad

Skolens køkken er placeret i midten af underetagen og med udgang til skolegården, så det kan agere samlingspunkt for alle. Desuden inddrages det i relevante projekter, hvor børnene indgår i grupper og hjælper med at tilberede maden.

Sund kost er en vigtig del af skolelivet, og vi arbejder med kostordning til ca. 30 kr. pr. dag inkl. formiddagssnack.

På Byskolen Gnist spiser børnene sundt, grønt, groft og varieret kost, som de også er med til at tilberede på skift.


SFO

Byskolen Gnist fungerer som en heldagsskole, og der er derfor SFO – ved navn Eftergløden – mandag-torsdag fra kl. 12:45-16:30, og fredag kl. 12:45-16:00.

I Eftergløden får børnene tid og rum til den frie leg, der både skal have plads til at opstå på børnenes initiativ og at blive hjulpet på vej af den faste voksne i en tryg ramme. Børnene får medbestemmelse og mulighed for – i samspil med andre – at følge deres nysgerrighed og udforske egne interesser. I Eftergløden arbejdes der målrettet med at skabe rammer for fællesskaber, så alle børn har mulighed for at opleve deltagelsesmuligheder og at høre til. Fokus er både på læring og trivsel. I de gode, legende fællesskaber får børnene erfaringer med at bidrage til deres egen og til andres trivsel. De tager ansvar, de tilpasser sig, og de øver sig i at gå på kompromis – uden at gå på kompromis med sig selv. Legen er et bærende element i Eftergløden; den rummer både bevægelse, initiativ, fantasi, kreativitet, invitation, forhandling og grænsesætning. Her lærer børnene sociale koder og normer for samvær i et forpligtende fællesskab.

I Eftergløden er der mulighed for eksempelvis at bage boller, feje blade, lave spilcafé, gå krea amok, lave biograf med popcorn, kuglebane, lege fangeleg i motorikken, klæde sig ud og meget andet.