Om projektbaseret læring
og fællesmål

Som friskole skal vi stå mål med folkeskolens undervisning. Ved at følge de samme fællesmål som folkeskolen i arbejdet med børnenes faglige og sociale kompetencer og færdigheder, sikrer vi, at vi fra start har det samme sigte - omend vores metodiske tilgang hertil ser anderledes ud.

På Byskolen Gnist er undervisningen projektbaseret; det faglige, dannelsen og det fælles sprog om, hvad børnene har lært, skal lære og gerne vil lære, er bundet op på en fast proces i seks faser.

På Byskolen Gnist arbejder vi projektbaseret, hvilket vil sige, at vi arbejder tværfagligt med de respektive fagområder, som de ser ud i folkeskolen. Det faglige indhold skifter form alt efter projekt og faser, hvor fagene på skift kommer i fokus efter deres relevans for hovedspørgsmålet og emnet, der undersøges i det enkelte projekt. I planlægningen af projekterne sikrer vi, at alle fag repræsenteres i et årligt flow. Nogle fag vil altid veje tungest, herunder dansk, matematik og engelsk som primært fremmedsprog. Herudover vil basale færdigheder som skrivning, læsning og regning indgå i ethvert projekt.

I projektbaseret undervisning bevæger børnene sig fast igennem faserne launch/undersøgelse, planlægning, produktion, feedback, præsentation og refleksion, i arbejdet med et autentisk emne knyttet til virkelige modtagere. Hvert PBL-forløb rummer således både et emne og en proces. Og mens emnet skal drive forløbet og vække nysgerrighed og motivation i det fagfaglige arbejde hos børnene – så er det faktisk processen, der er den primære læringssintention i arbejdsformen. Ved gang på gang at bevæge sig igennem de 6 faser, opbygger børnene en forståelse for delelementernes værdi og betydning for produktet, de stifter bekendtskab med metoder, materialer og handlemuligheder i verden, og de begår vigtige fejl, som bringer ny læring med sig.

Projektbeskrivelser: Fagfaglighed og proces

Når vi på Gnist gennemfører et projektforløb over ca. 6 uger, udarbejdes på forhånd en projektbeskrivelse. Denne tjener som vejkort for børnenes læring. I projektbeskrivelserne identificeres tydeligt de fagfagligheder og tværfaglige elementer, der vil blive integreret i undervisningen, samtidig med at de nøje kobles til vejledende timetal og specifikke kompetencemål for hvert fag.

Hvis et projekt eksempelvis omhandler trafik, vil projektbeskrivelsen præcist definere, hvordan både dansk, matematik, naturteknologi, samfundsfag, engelsk og håndværk og design integreres for at opnå konkrete kompetencemål inden for hvert fag. Herudover er selve processen i projektforløbene en central kilde til læring, da det giver børnene erfaring med at bevæge sig fra A til B i en større sammenhæng, samt at skabe overblik, planlægge, udføre og reflektere.

Vi ser projektarbejde som en undervisningsmetode, der kan engagere børnene med udgangspunkt i deres egne nysgerrigheder ind i et emne, hvilket resulterer i en dybere meningsfuldhed, forståelse og læring. Gennem en projektbaseret og procesorienteret tilgang ønsker vi, at vores børn og unge lærer at tilegne sig viden og handle på den - med andre ord, at de lærer at lære.

Læs mere om PBL og læringssyn på Gnist her.


Integrerede fællesmål i PBL-processen og dagens flow på skolen

Alene gennem processen i PBL arbejdes der kontinuerligt med en lang række fagfaglige og almentdannende fællesmål. Eksempler herpå er fx:

Dansk og sprogfag:

• Udtrykke ideer klart og præcist både skriftligt og mundtligt.

• Præsentere information på en forståelig måde.

• Lytte og reagere konstruktivt på andres synspunkter.

• Skrive og præsentere dokumentation for produktionsprocessen.

• Kommunikere effektivt med holdmedlemmer og interessenter.

• Læse og tolke instruktioner og vejledninger.

Matematik:

• Beregne og budgettere materialer og ressourcer.

• Anvende geometriske og målemæssige begreber i design og konstruktion.

• Analysere data indsamlet under produktionsprocessen.

• Anvende kreativitet og kritisk tænkning til at udvikle løsninger.

• Evaluere og vælge den mest hensigtsmæssige løsning.

Samfundsfag:

• Forstå økonomiske principper og konsekvenserne af produktionsvalg.

• Undersøge og analysere virkningen af produktionsprocessen på samfundet og miljøet.

• Evaluere etiske aspekter af produktionsbeslutninger.

• Arbejde effektivt i grupper og teams.

• Kommunikere og samarbejde med andre for at opnå fælles mål.

• Demonstrere respekt for andres ideer og bidrag.

• Forstå globale sammenhænge og afhængighed.

• Engagere sig i problemstillinger på tværs af kulturer.

• Anerkende og respektere forskellige kulturer og perspektiver

Naturfag:

• Demonstrere færdigheder inden for relevante fagområder.

• Integrere viden og færdigheder på tværs af discipliner.

• Identificere styrker og områder til forbedring

• Anvende principper inden for fysik og kemi i produktionsprocessen.

• Forstå og anvende sikkerhedsprocedurer ved håndtering af materialer og udstyr.

• Analysere og identificere naturfaglige begreber relateret til produktet.

Teknologi og Design:

• Anvende teknologiske færdigheder og værktøjer i produktionsprocessen.

• Demonstrere forståelse af designprincipper og innovation i produktudviklingen.

• Integrere digitale teknologier i produktionsprocessen.

Almen dannelse:

• Planlægge og organisere arbejde effektivt.

• Demonstrere ansvarlighed og pålidelighed.

• Reflektere over egen læring og praksis.

• Formulere relevante spørgsmål.

• Gennemføre forskning og indsamle information.

• Analysere og vurdere troværdigheden af kilder.

• Analysere og evaluere information og ideer.

• Tage velinformerede beslutninger.

• Justere tilgang og strategier baseret på refleksion

• Demonstrere selvledelse og ansvarlighed i produktionsarbejdet.

• Forstå og anvende sikkerhedsprocedurer i produktionsmiljøet.

• Reflektere over produktionsprocessen og identificere læringspunkter.

Innovation og kreativitet:

• Udforske nye ideer og tilgange.

• Demonstrere nyskabende tænkning og kreativ problemløsning.

• Skabe originale produkter eller løsninger.

• Udforske innovative tilgange til produktionsprocessen.

• Skabe originalt design og løsninger.

• Løse udfordringer gennem kreativ problemløsning.

Ligesom PBL-processen bringer os organisk omkring en række af folkeskolens fællesmål, er det samme gældende for vores mange udeskoledage og samlingsformater - herunder morgensamling og dvale.

Vi anerkender, at det ikke er sandsynligt for os at opfylde alle fællesmål i fagene idræt og fysik/kemi med de faglokaler, vi har til rådighed i vores lille gule baghus. Derfor laver vi til dette formål aftaler om lån og leje af gymnastiksal, idrætsanlæg og fysik/kemilokaler på naboskoler i nærområdet.

Læs mere om vores pædagogiske, didaktiske grundlag her på siden.

Læringsflowet på Gnist

Læring og udvikling foregår ikke kun i hovedet; det er nøje forbundet med kroppen og omgivelserne. Der er en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever og erfarer med vores sanser, og det, vi husker på sigt.

På Gnist bestræber vi os derfor på at skabe en helhedsorienteret læringsoplevelse, der strækker sig gennem hele skoledagen. Vi lytter, dufter, smager, mærker, rører ved og ser. Ved at bevæge os, bruge vores kroppe og interagere med andre omkring os på både skolen og i lokalmiljøet, lærer vi verden at kende. Det betyder, at hvert delelement i løbet af børnenes skoledag danner rammen for en holistisk tilgang til læring, udvikling og trivsel.

Tjek ind — Når skoledagen starter, tjekker vi ind med hinanden i familiegruppen. Fokus er på social interaktion og resonans, fælles intention for dagen, opbygning af psykologisk tryghed gennem deling med og læring af hinanden. Dette skaber en god overgang til morgensamlingen, så alle børn lander som en del af deres hold med en god fornemmelse i maven.

Morgensamling — Til morgensamlingen samles alle på skolen, og her øver vi os i fælles opmærksomhed i et større fællesskab. Vi finder vores stemmer og skaber en positiv atmosfære og fællesskabsfølelse. Vi deler tanker med hinanden – fx hvad der sker i hjernen, når vi bliver forelskede, hvad der kendetegner den aktuelle årstid eller højtid, eller hvilke noder, man skal kende for at forstå den rytmiske struktur i ugens sang. Vi læser sangtekster, spiller musik og synger, og der er historieoplæsning i forlængelse af det nummer, vi har sunget, og som børnene kan være med til at vælge. Vi dykker ned i den historiske baggrund for sangene, og opnår indsigt i den tid, de er skrevet i.

Til hver fredagssamling har vi "Kig i familien," hvor børnene på skift deler, hvad der har foregået i deres familiegruppe i løbet af ugen. Dette knytter os tættere sammen på tværs af skolens hold, og hjælper os med at bruge vores krop og sprog til at formidle, udvikle os personligt og opbygge selvtillid.

Bevægelse, musik og leg — To dage om ugen efterfølges morgensamling af en halv times bevægelse, musik og leg, der forbedrer blodcirkulationen og konditionen, træner motorik, styrke, rytmik, sang og instrumenter, samt udvikler sociale relationer og kompetencer. Vi lærer at tage ansvar for vores fysiske og sociale velbefindende, og udvikler forståelse for regler, kompositioner og strategier, som vi løbende reflekterer over og udvikler sammen, så aktiviteterne bliver mere inkluderende i forhold til deltagerne, på tværs af forskelligheder.

Øvelsesbaseret læring — Tre dage om ugen træner vi øvelsesbaseret læring i dansk, engelsk og matematik efter morgensamlingen, så vi styrker vores fagfaglige værktøjskasse i disse bærende færdigheder, herunder læsning, skrivning og regning. Det faglige indhold tager højde for børnenes individuelle niveau og klassetrin.

Formiddagssnack — Inden projekttid starter, er det tid til en formiddagssnack og en lille pause, der understøtter børnenes fysiske og mentale velvære. Boller, frugt, knækbrød e.l. hentes i køkkenet til hver familiegruppe.

Projekttid — Vi fordyber os i vores projektarbejde, der tager form efter emne, faser og fagfaglige fokuspunkter. Hvert hold har en fast ugentlig tur-dag i projekttiden, som understøtter det aktuelle projekt eller andre fagfaglige indsatser.

Frokost — Vi skaber rammerne for et pædagogisk måltid, ved at spise den samme hjemmelavede mad sammen, som børnene på skift er med til at tilberede i skolens madlaboratorium. Vi betragter måltider som en integreret del af den pædagogiske oplevelse for børnenes trivsel og læringsmiljø på skolen. Et sundt og nærende måltid fremmer energioptimering, støtter kognition, fremelsker sunde spisevaner og skaber socialt samvær. Måltiderne bruges også som læringsmuligheder, hvor børnene lærer om ernæring og forskellige kulturers madtraditioner - samt madlavning som håndværk og en kunst udi timing og mængdeberegning.

Dvale — Efter måltidet afholder vi dvaletid, hvor børnene får en pause fra social interaktion, mens de fordyber sig individuelt på forskellig vis. Dette giver dem mulighed for at restituere og reflektere, hvilket øger evnen til at absorbere og forstå undervisningen. Dvaletiden fremmer den mentale sundhed og træner børnene til at forstå og anerkende deres behov, hvilket gradvist lærer dem at tage ansvar og selvregulere. Her kan man fordybe sig i dagbogsskrivning, i en god bog, en lydbog, fagfaglige opgaver, et instrument eller i håndarbejde.

Projekttid, fortsat — Vi fordyber os i vores projektarbejde, der tager form efter emne, faser og fagfaglige fokuspunkter.

Valgzoner — Vi arbejder på med tiden at kunne tilbyde valgmuligheder om eftermiddagen, der skal styrke børnenes praktisk/musiske færdigheder på forskellig vis og tilføje til deres register af skabelsesmuligheder i forbindelse med produktudvikling i projektarbejdet.